Acne og bumser
| Acne / Bumser |
Hvad synes du om din hud, når du kigger dig i spejlet? Er den fin og ensartet? Eller er den arret, bumset og ujævn? Hvis den er det, er du højst sandsynligt plaget af acne, og måske ikke kun i ansigtet, men også på ryg eller bryst. Acne og bumser er som regel meget synlige, og de fleste har nok forsøgt alverdens medikamenter for at komme acnen til livs. Men sjældent uden stort held.
Hovedparten af acne og bumser skyldes en bestemt bakterie ved navn Propionibacterium Acnes. Undersøgelser har vist, at mere end 40% af propionibakterien er resistent over for de mest gængse antibiotika. Det har fået forskerne til at at søge nye og mere effektive metoder til at bekæmpe acne og bumser.
Forskerne er kommet frem til et meget interessant resultat, nemlig at propionibakterien er udstyret med sin egen ”selvmordspille”, som kan aktiveres af blåt lys med den rette bølgelængde og intensitet. Det ansvarlige stof er Porfyrin, som er en del af det normale stofskifte hos Propionibacterium Acnes og tjener det formål at absorbere lys fra omgivelserne og omdanne det til energi. Men når Porfyrinerne belyses med kraftigt blåt lys med en bestemt bølgelængde, begynder de at danne reaktivt oxygen, som virker som gift for bakterierne og ender med at slå dem ihjel – med en flottere hud til følge!
Effektiv behandling af acne
Der findes faktisk gode behandlingsformer, som kan afhjælpe problemerne med de fleste former for acne og bumser. Ved hjælp af en kombination af blåt lys og laserterapi, som ElosTM Laserteknologi tilbyder, kan hudens struktur forbedres betydeligt. Igen er det vigtigt, at du får fat i en behandler, som du har tillid til, og som kan guide dig til den bedste behandling, så du opnår det flotteste resultat og bliver glad for dit spejlbillede.


